Historien om "Butterflies" handler om Danmarks første pigegruppe (der indspillede en plade), der i den mandsdominerede musikverden, skulle vise sig at være et frisk pust. Historien er skrevet ud fra de stakkevis a avis- og ugeblade udklip, samt de indlæg som har været i diverse popblade, der var fremme på det tidspunkt. Historien er skrevet med tilladelse af Karin Borre, Mette Jensen og Gitte Christensen alle medlemmer af Butterflies, som har leveret det materiale, som historien er baseret på. Historien er delt op i årgange, hvor jeg gennemgår hvert enkelt år, og fortæller hvad der skete med gruppen og omtaler nogle af deres mange koncerter. Det hele startede i 1965 og sluttede i første omgang i 1970 hvor gruppen blev enige om at stoppe. Gruppen deltog i 1994 i danmarksmesterskabet i 60´er musik på Gimble, hvorefter gruppen ikke har spillet sammen siden.